FDM
Trustpilot
GRATIS afleveringsforsikring med i aftalen

Hvordan fungerer leasing af bil? Leasing trin-for-trin guide

15. august 2022

Har du forelsket dig i en bil, du drømmer om at lease? Eller har du brug for at kende lidt mere til leasingprocessen, inden du sætter din underskrift? Så læs med i vores trin-for-trin-guide, hvor vi giver dig en grundig indføring i verdenen af leasing og svarer på spørgsmålet: ”Hvordan fungerer leasing af bil?”.

Hvordan fungerer leasing? Trin-for-trin guide til billeasing

Når du skal lease en bil, skal du være bevidst om dine ønsker for et køretøj. Både i forhold til selve bilen, det økonomiske aspekt og alt det praktiske. Der findes nemlig ikke en leasingaftale, der kan trækkes ned over hovedet på alle og opfylde alles behov. Derfor findes der også stor valgfrihed indenfor billeasing.

Hvilken type leasing skal jeg vælge?

Hvis du har taget de første spadestik ud i verdenen af billeasing, er du sikkert også blevet overvældet af de mange forskellige typer billeasing, der findes på markedet, såsom Mini-lease, finansiel leasing, flexleasing og operationel leasing.

De forskellige typer leasing imødekommer forskellige behov for brugerne. Nogle ønsker nul besvær, som man får med eksempelvis Mini-lease og operationel leasing, mens andre foretrækker en leasingaftale, der mere minder om et billån med afdrag. Og alle former for leasingaftaler har deres fordele og ulemper.

Hos BMC Leasing kan du blandt andet privatlease en bil i kortere eller længere perioder ad gangen.

Er du i tvivl om, hvilken typer leasing du skal vælge? Så fortvivl ikke. Vi har nemlig mange års erfaring med at matche vores kunder med den rette leasingtype, og vi er verdensmestre i at spore os ind på dine behov, så du får den bedste og billigste løsning. Så tøv ikke med at kontakte os – så hjælper vi dig med at blive køreklar.

Er du interesseret i at vide mere om de forskellige typer leasing? Så læs med i vores guide til valg af leasing type.

Hvilken bil skal jeg lease?

Når du har besluttet dig for, hvilken type leasing der passer bedst til dit gemyt, skal du finde frem til, hvilken bil du ønsker at lease. Da verden ligger åben for dig, når du skal lease en bil, kan det være en god idé at forsøge at se lidt ind i fremtiden.

Har du eksempelvis brug for ekstra plads i bilen til en eventuel familieforøgelse i nærmeste fremtid? Har du brug for en bil, der kører langt på literen, fordi du kører land og rige rundt i forbindelse med arbejdet? Eller er det mest praktisk for dig med en lille, rap bil, der er let at parkere i byen?

Sådan udformes en leasingaftale

Når du har fundet drømmebilen, og besluttet dig for hvilken type leasingaftale der bedst opfylder dine behov, er det tid til at udforme en leasingaftale. Hos BMC Leasing hjælper vi dig gennem processen fra start til slut. Og sammen finder vi en langtidsholdbar løsning, der matcher dine ønsker og behov.

Alt efter hvilken type leasing du har valgt, vil en leasingkontrakt blandt andet komme omkring følgende områder i aftalen:

  • Førstegangsydelse
  • Månedlig ydelse
  • Serviceaftale og generel vedligeholdelse
  • Restværdi
  • Aflevering af bil
  • Kørsel og antal kørte kilometer
  • Opsigelse
  • Forsikring
  • Syn

Det er som sagt forskelligt fra leasingaftale til leasingaftale, hvad de indeholder. Så vær opmærksom på, om aftalen er skræddersyet til dine behov, inden du sætter dine underskrift. (Se eksempel på leasingkontrakt hos BMC Leasing).

Hvor lang er en leasingperiode?

Det er forskelligt fra udbyder til udbyder, hvor lang leasingperioden varer. Hos BMC Leasing kan leasingperioderne varierer mellem 6 måneder og op til 48 måneder. Har du forelsket dig i en særlig bil, skal vi ikke stille os i vejen for forholdet. Du er nemlig mere end velkommen til at re-lease en given bil efter endt leasingperiode.

Hvilke omkostninger har jeg i forbindelse med leasing af bil?

Igen er det forskelligt fra aftale til aftale, hvilke omkostninger der er en del af leasingaftalen. Vælger du eksempelvis finansiel leasing eller flexleasing, står du selv med alle udgifter til bilen, der måtte opstå undervejs. Det gælder både syn, service eller skader. Så sæt dig grundigt ind i alle detaljer, så du ikke får dig en kedelig overraskelse.

Hos BMC Leasing er privatleasing af længere eller kortere varighed vores spidskompetence. Og vi har gjort det let for dig. Derfor er service, reparationer og vedligeholdelse inkluderet i aftalen. Derimod skal du selv stå for at betale faste udgifter som ejerafgift, forsikring og vejhjælp.

Vedligeholdelse af leasingbil i leasingperioden

Når du afleverer din bil efter endt leasingperiode, forventes det ikke, at bilen står fuldkommen som fabriksny. Men standen på bilen skal modsvare dens alder og antal kørte kilometer. Det betyder, at du skal sørge for at vedligeholde den med rengøring og vask. Du er desuden forpligtet til at tage bilen til service, der nedskrives i servicebogen. Overholder du ikke aftalerne, kan du risikere at få en merudgift.

Efter endt leasingperiode

Hvis du har valgt operationel leasing eller Mini-lease, skal du blot aflevere din bil tilbage til udbyderen efter endt leasingperiode. Har du derimod valgt finansiel leasing eller flexleasing, skal du selv finde en køber, der vil overtage bilen. Eller du kan købe bilen selv.

Kan man opsige en leasingaftale?

Hos BMC Leasing samler vi på glade kunder. Og vi har ingen interesse i at stavnsbinde vores kunder til aftaler, der ikke lever op til deres nuværende behov. Derfor kan du hos os opsige din leasingaftale allerede efter 3 måneder – modsat de 11 måneder, der er standard i branchen. Tilmed kan kontrakten opsiges med blot en måneds varsel. Det koster kun en ekstra måneds leasingydelse. Læs mere om vores vilkår for opsigelse.