Privatleasing ABC - Hvad er det og hvilke fordele?
Hvad er privatleasing:
Er du træt af at tjekke værkstedsregninger, forhandle priser med bilforhandleren og selv have besværet med efterfølgende at få den solgt? Med privatleasing er du altid godt kørende - uden det besvær, der normalt følger med at eje en bil. Privatleasing af en bil betyder, at du får en bil stillet til rådighed mod, at du betaler en engangsydelse på typisk mellem 15.000 og 30.000 kroner foruden en fast betaling hver måned.
Engangsydelsen og den månedlige betaling afhænger af, hvilken bil du vælger, antal kilometer du ønsker at køre og kontraktens løbetid. Det betyder, at når du har leaset en bil, må du kun køre et bestemt antal kilometer i henhold til leasingtilbuddet. Det er vigtigt, at du kender dit kørselsbehov, så leasingkontrakten bliver så godt afstemt som muligt. Det er vigtigt at understrege, at leasingsselskaberne udbetaler penge, hvis du har kørt færre kilometer end det angivede antal i kontrakten, ligesom at det koster ekstra, om du har kørt flere kilometer.
Der må ved leasing ikke være nogen aftale om, at den person, der tegner leasingkontrakten, kan købe bilen bagefter - for eksempel til en fastsat brugtpris. Det er en kreditkøbsaftale, understreger SKAT, der tjekker, om det overholdes.
Fabriksny bil oftere
Når du leaser din nye bil, er det oftest for to eller tre år. Derefter kan du indgå en ny favorabel aftale og få en fabriksny bil til rådighed, med alt hvad det indebærer af opdateret sikkerhedsudstyr, service- og vedligeholdelsesaftale, komfort og ikke mindst køreoplevelser. Det betyder, at du får mere frihed, fordi du kun betaler for at bruge bilen i leasingperioden – ikke for hele bilen.Fast pris giver ro i budgettet
Leasing giver dig muligheden for at have en ny bil til rådighed, uden at du behøver at eje den. Du kender din faste månedlige ydelse, og det gør det nemt for dig at planlægge, fordi du kender dine omkostninger langt ud i tiden. Samtidig har du ingen risiko for værditab på din bil, når bare du afleverer den tilbage i aftalt stand.Indbygget serviceaftale
Alle biler skal til serviceeftersyn, men det behøver du ikke at bekymre dig om. Din leasingaftale dækker nemlig alle eftersyn på bilen.Førstegangsydelsen
Når man ønsker at privatlease en bil, skal man betale en førstegangsydelse på typisk 15.000 til 50.000 kr., alt efter bilens værdi - plus måske også et leverings- eller kontraktgebyr på 3.500-5.000 kr. Hos BMC Leasing A/S betaler med kun den aftalte førstegangsydelse, vi lader de andre leasingselskaber om at opkræve beløb, som vi ikke mener er rimeligt, at forbrugeren skal betale. Førstegangsydelsen får man ikke tilbage.Leasingydelsen
Leasingydelsen er den ydelse, man betaler hver måned for at have bilen til rådighed. Den kan variere fra 1.490 kroner til 8.490 kr. I den ydelse indgår normalt altid service. Man skal altså ikke spekulere på værkstedsregninger i leasingperioden. Service på vognen kan udføres over hele landet, eneste krav er blot, at det er et autoriseret Opel eller Citroën værksted.Skal der betales mere derudover ?
Ud over førstegangsbetaling, forsikring og leasingydelse skal du selv betale brændstof, vask, ejerafgifter og evt. ekstraudstyr. Ekstraudstyr skal enten fjernes før aflevering - eller foræres til BMC Leasing A/S, hvis de vil have det. Du skal også betale for eventuelle overkørte kilometer, når du afleverer bilen. Har du kørt flere kilometer, end det er aftalt, koster det 1,00 kr. eller mere pr. ekstra km. Det kan hurtigt løbe op, så pas på. Eller kontakt BMC Leasing A/S for at få ændret antallet af tilladte kilometer. Det koster naturligvis ekstra på leasingydelsen.Ridser, buler og andre skader skal du også selv betale for ved aflevering af bilen. I kontrakten er der normalt en nøje gennemgang af, hvor slemt det skal være, før det koster. Men er der en større skade, så meld den til forsikringen.
Vedligeholdelse af leasingbilen
Udgifter til almindelig vedligeholdelse såsom vask og rengøring skal du selv dække. Service og reparationer som følge af skader er en forsikringssag som ved almindeligt ejerskab af en bil. Den almindelige service, som følger servicebogen, er indeholdt i leasingkontrakten. I tilfælde af misligeholdelse kan BMC Leasing A/S ved aflevering af bilen bede om at få udgifterne dækket.Leasingperioden
Leasingperioderne varierer fra 24 måneder og op til 48 måneder.Opsigelse
Det er ikke tilladt at binde privatpersoner på årelange leasingkontrakter uden mulighed for opsigelse. Hos BMC Leasing A/S kan du opsige din leasingaftale efter de første 12 måneder, med en måneds varsel. Det vil koste lidt omkostninger til SKAT pga den forholdsmæssige afgift, typisk kr 5—8.000.
Hvis man siger op i utide, altså før leasingperioden slutter, mister man sin førstegangsbetaling. Men ofte er det meget billigere end at skulle sælge en bil, der kun har kørt i det samme antal måneder. Den såkaldte kantstensafskrivning betyder, at man allerede efter at have kørt ud over forhandlerens kantsten har lidt et stort værditab, måske 20.000-30.000 kr. Og et tab på 60.000 til 80.000 kr. efter 9-10 måneder er ikke usædvanligt på en mellemklassebil til ca. 300.000 kr.
Godkendelse til privatleasing?
Man kan generelt sige, at der gælder samme regler ved oprettelse af en leasingaftale, som der gør i banken, når man f.eks. skal optage et lån. For at kunne være i stand til at betale den månedlige ydelse, ser vi helst, at følgende punkter er opfyldt:
- Du har god stabil indtægt (fast arbejde/efterløn)
- Du kan fremsende din årsopgørelse
- Du må gerne have fast ejendom (andelsbolig m.m.)
- Du må ikke være registreret i RKI
- Du skal have dansk statsborgerskab
Det letter processen væsentligt, da vi med viden om disse ting, kan godkende dig til leasingaftalen meget hurtigere og mere problemfrit.
