Leasingbilister slipper for den helt store regning

Små ridser og buler er ok. Lidt større skader koster 5.000 kroner i gennemsnit.

AF Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

De fleste leasingbilister passer tilsyneladende godt på deres bil, for de fleste slipper helt for en regning, når de afleverer bilen efter tre års kørsel.

Et ofte fremført argument for leasing er, at det giver en tryg økonomi, hvor man kan se, hvad det helt præcis koster at køre bil i de tre år, som en typisk leasingperiode varer.

Men bilisten kender først regnestykket, når bilen har været til den afsluttende eksamen – en gennemgang hos f.eks. FDM. Hvis der er for mange alvorlige skader, kommer leasingbilisten til at betale for dem.

Privatleasing bed sig for alvor fast i Danmark for lidt over tre år siden, og derfor er det først nu muligt at se, hvad bilisterne skal betale, når leasingaftalen når sin afslutning.

Regning på cirka 5000 kroner
Bilistorganisationen FDM står for den afsluttende kontrol hos flere bilmærker og leasingselskaber:

»Regningen for de skader, der skal udbedres, lyder i gennemsnit på cirka 5.000 kroner. Det dækker typisk over ridser, der ikke kan poleres væk, og buler, der kræver noget lakarbejde«, siger juridisk chef hos FDM Per Alkestrup.

Det er straks værre, hvis der er boret huller i bilen – f.eks. til en antenne eller et navigationsanlæg. Den slags skal altid udbedres, og det kan let blive en del dyrere end de 5.000 kroner.

»Desuden har vi set dæk, der er slidt så langt ned, at de ikke er lovlige, og de skal skiftes. Nogle tænker nok, ’går den, så går den’, og det er da også ærgerligt at skulle sætte fire nye dæk på bilen, to måneder før man skal aflevere den. Der kan også være en plet på indtrækket, som ikke er til at få af. Eller måske er der brændt hul i sædet med en cigaret«, siger Per Alkestrup.

»Folk skal jo ikke aflevere en fabriksny bil. De skal aflevere en bil, der har kørt i tre år og har kørt måske 45.000 eller 60.000 kilometer«, siger Per Alkestrup.

Svarer til salg som brugt
Han tilføjer, at det er præcis det samme, der foregår, når en bilejer på helt normal vis vil sælge sin brugte bil til en forhandler for at købe en ny. Her kigger forhandleren også på skader, bilen måtte have, og trækker udgiften til udbedring fra den pris, bilen ville have indbragt, hvis den var i helt perfekt stand.

10 procent af de biler, FDM har tjekket, var helt fejlfrie.

Hos leasingselskabet Nordania slipper kunderne i gennemsnit endnu billigere fra tre års brug af bilen. Den gennemsnitlige regning lyder her på 1.700 kroner, og 56 procent af de undersøgte biler slap helt gratis gennem den afsluttende kontrol.

Det har ikke været muligt at få en forklaring fra Nordania på, hvorfor regningen her er lavere end på de biler, der tjekkes af FDM.

Ressource: http://politiken.dk/tjek/bilerogmc/ECE1172562/leasingbilister-slipper-for-den-helt-store-regning/

BMC Leasing Update!

Vi holder dig opdateret med det sidste nye indenfor privatleasing

yellow_mail

Kontakt os straks!

Jan Lorenzen er klar at svare på din forespørgsel :-)
Du får svar samme dag!


jan_lorenzen_100

Kontakt os NU!
  1. Vælg ønsket bil
  2. Udfyld vores formular
  3. Din pris er på vej!